
Så blev det endelig tid til at plukke de første grønne asparges. Syv stykker i denne omgang. Ikke nok til den store anretning – men de smager også himmelsk – bare til at spise som de er. De smager i øvrigt næsten lige som friskplukkede ærter.
En blog om lidt af hvert
Så blev det endelig tid til at plukke de første grønne asparges. Syv stykker i denne omgang. Ikke nok til den store anretning – men de smager også himmelsk – bare til at spise som de er. De smager i øvrigt næsten lige som friskplukkede ærter.
I år er al produktion af tomater, agurker og hvad der ellers kræver drivhus-beskyttelse flyttet til det nederste drivhus så der nu kun er vinen og diverse blomster tilbage i dette drivhus, hvor der så er blevet mere plads til at opholde sig, spise og tage en lur.
Den 8. september skulle vi have to halve med leverpostej til frokost!
Men vejret var forrygende og jeg foreslog at vi ændrede på menuen.
I køleskabet stod der nemlig en flaske Chardonnay – Côte Chalonaise – og jeg havde netop en iceberg tilbage i haven – dertil tomater og agurk i drivhus som tillige med anchovis og æg fra køleskabet blev forvandlet til et par Salade Nicoise med god hjemmebagt baguette – og det var ”ikke så ringe endda”
Igennem vinteren 2008/2009 kulminerede vores evigt tilbagevendende snak om den manglende udestue i en idé om, at fjerne det gamle drivhus og erstatte det med et nyt og længere, hvor der kunne blive plads til et bord og et par stole i den ene ende og drivhus i den anden ende.
Efter at have set hjemmesiden www.traedrivhuset.dk, hvor der berettes om et selvbygget trædrivhus efterfulgt af et besøg hos Anna Marie og Ejlif, hvor tankerne blev luftet og hvor Anna Marie beredvilligt lånte os bogen Drivhusdrømme og hvor Ejlif straks hentede sin PC og begyndte at tegne et nyt drivhus kom der rigtigt skub i de kreative tanker og idéer.
Det gamle drivhus blev pillet ned, rengjort og geopbygget i urtehaven, hvor det belv nyindrettet og taget i brug.
Vi besluttede derefter at det nye drivhus skal være 3½ x 6½ meter, stå på en støbt sokkel og med en halvstensmur på ca 70 cm inden træsketettet starter.
Den endelige placering blev fastlagt og tegninger og anmeldelser sendt til kommunen, som var hurtig til at sende godkendelsen.
Mandag den 22. juni 2009 blev grunden sat af og vi var klar til at tage det første spadestik den 23. juni.
Så nu er det bare fast arbejde – 20 meter sokkelrende i 90 cm dybde.
Vi har i flere år talt om, at vi ville lave nogle redekasser og hænge dem op forskellige steder.
I denne vinter fik jeg så gang i byggeriet og lavede i første omgang 2 mejsekasser og en stærekasse.
Sidenhen fik jeg gang i yderligere 4 mejsekasser og to stærekasser. Der blev hængt 2 mejsekasser op på udhuset langs terrassen og stærekasserne kom op på gavlen af udhuset.
Mejsekasserne som hænger på diverse træer var genstand for stor interesse fra forskellige mejser, de to ved terassen var der ingen der kiggede på.
I forrige uge landede der så nogle stære i de høje træer og de viste interesse for stærekasserne og blev ved med at holde til i træerne, med afstikkere ned til kasserne. I sidste uge opdagede vi, at stærene også var interesseret i mejsekasserne – men når man er stær og har brug for et 50 mm hul i redekassen, så går det ikke at komme ind i en mejsekasse med 28 mm hul. Men stærene forsøgte – dog uden held.
Det skete igen søndag morgen da vi var i gang med morgenkaffen. Flere stære prøvede at stikke hovedet ind i mejsekasserne ved terrassen.
Efter morgenkaffen gik jeg så i kælderen og fabrikerede yderligere to stærekasser, som kom op at hænge ved terrassen i stedet for de to mejsekasser.
De var klar ved frokosttid – og inden aften havde stærene indtaget dem – der var meget livlig trafik ind og ud – og det har der været siden. De er begyndt at slæbe redemateriale med ind. Så det ser ud som om vi får fuldt hus – hele 5 stærepar.
I den af mejsekasserne som hænger nærmest huset, har et par skovspurve travlt med at slæbe redemateriale ind og jeg kan se, at forskellige mejser og musvitterne har meget travlt omkring de kasser der hænger rundt på træerne.
Spændende er det at se på.
Vi har indtil videre set: gråspurv, skovspurv, stær, solsort, grønirisk, sortmejse, blåmejse, musvit, gærdesmutte, bogfink, rødhals foruden et par tyrkerduer, et par skovduer, en enkelt fasanhane som overnattede i valnøddetræet og som også er set spankulere rundt i køkkenhaven. Og så kommer både krage, allike og husskade jævnligt på besøg ligesom flagspætte af og til lader sig se – sidste efterår endda med 3 unger på slæb.
Vi havde som sædvanlig besøg af sjagger og silkehaler men kun på gennemrejse og så længe der endnu var rønnebær på træerne. I dag har jeg set en enkelt stillits – og snart dukker havesangeren vel også op som den plejer – så nu er der 20 forskellige fuglearter, hvoraf en del endda bor og yngler her – det da hyggeligt.
I week-enden 29. – 30. marts 2008 tog vi en tur til Skagen.
Vi overnattede på et aldeles anbefalelsesværdigt pensionat “Badepension Marienlund”. Frokosten lørdag blev indtaget på Pakhuset, hvor vi fik den herligste portion dampede blåmuslinger – helt perfekt – dejligt sted med god atmosfære og overkommelige priser.
Aftensmaden skulle jo også gerne være noget særligt, så jeg havde uindet restaurant Snerlen på nettet. Vi bestilte bord – det står der på hjemmesiden at man skal – ellers intet bord.
Vi ankom til aftalt tid – der var netop ankommet et selskab på fire personer. Vi fik anvist et bord – vi ville egentlig gerne sidde ved et af bordene langs væggen, med de var alle dækket til fire personer så vi fik besked på at vælge et tomandsbord i rækken ved siden af. Det viste sig senere, at vi sammen med de fire øvrige var aftenens eneste gæster – så hvorfor ikke lade os sidde hvor vi ville?
Menuen på Snerlen er fiskebuffet – så den måtte vi jo vælge og hertil valgte vi i første omgang en flaske Fleurie – men tjeneren beklagede, at netop denne vin havde man ikke på lager – så vi valgte en australsk i stedet for – en hæderlig vin i øvrigt – men så heller ikke mere.
Buffeten var noget rodet. Der var tre slags sild i eddike!!!!!!!!
Der var en fortræffelig fiskesuppe og så var der forskellige ovnbagte fisk (Laks, Torsk, Rødspætte og Mørksej) – retterne lignede hinanden for meget og det hele bar præg af at være “et koncept”, hvor der ingen engagement er hos personalet (de skal jo åbenbart også kun varme noget op som kommer andet sted fra).
Stedet kan absolut ikke anbefales.
Til gengæld kan den store udstilling der p.t. er på Skagens Museum varmt anbefales. Det er en fantastisk oplevelse at se alle malerierne ophængt ved siden af hinanden og i kronologisk orden.
Det er som altid en oplevelse at komme til Skagen – det helt forunderlige lys og de smukke gamle huse, men det er som om at Skagen by er på vej til at blive en kulisse i lighed med Carcasonne, Riquewihr o.l. og det er meget sørgeligt at opleve.
17. august 2007
Det er heldigvis stadigvæk sommer – vågnede op til en flot blå himmel og solskin.
Haven er så frodig og rønnebærrene gløder i det mørkegrønne løv – det står så flot mod den blå himmel.
Drivhuset bugner af vindruer og tomat- og agurkeplanter forsyner os i rigt mål med friske varer som sammen med nyhøstede sprøde salatblade giver den herligste salatskål.
13. august 2007
Nu har vi snart boet i huset her i 12 år og for første gang er pærerne på det gamle pæretræ ikke fyldt med skurv. Der er mange pærer på træet – som sædvanligt – men i år ser de fine ud